Få lækre pølser lavet af dit eget kød – kvalitet du kan smage!
Hos Lejre Mikropølsemageri hjælper vi jægere og dyreopdrættere med at forarbejde deres kød til fx lækre spegepølser, grillpølser, brunchpølser og medister. Du vælger selv smag og variant – vi sørger for det professionelle håndværk.
Her i formularen nedenfor kan du vælge smag, udseende og variant – så laver vi pølserne efter dine ønsker.
Vi laver bl.a. spegepølser, grillpølser, brunchpølser, cocktailpølser, snackpølser og medister.
Derudover tilbyder vi også at lave leverpostej, rullepølser, spareribs m.m.
Har du særlige ønsker? Så kontakt os – vi elsker nye idéer!
Kødet skal være udbenet (Fuglevildt skal være hakket). Ved vildsvin skal en negativ trikin-test kunne forevises.
Dyr fra egen opdræt skal være slagtet på et autoriseret slagteri.
Kødet skal afleveres kølet eller frossent, uden at kølekæden brydes (fx i termokasser med køleelementer).
Hvis kødet er frosset skal du ikke tø det op.
Inden du fryser kødet ned! Tryk gerne frostposerne flade, så fylder de mindre og er hurtigere at optø – hvilket betyder mindre opningssvind!
For at vi kan gå i gang, skal du aflevere mindst 18 kg kød. Har du mere med, skal det være i hele portioner af 18 kg – fx 18, 36 eller 54 kg.
Det passer til vores opskrifter og maskiner.
Prisen er inkl. forarbejdning, emballage, tarme og krydderier.
Én variant giver ca. 32 kg færdige pølser.
Prisen er 49,50 kr./kg for færdige pølser + halssnitter (fedt) og dine tilvalg, som fx ost, bacon, soltørret tomat o.lign.
Prisen er ekskl. moms
Prisen er inkl. emballage, forarbejdning, spæk, tarme og krydderier.
Den rå vægt ender på 22 kg (ved indleveing af fx 18 kg). Prisen er 49,50 kr./kg (for den rå vægt) + evt. tilvalg som fx bacon, valnødder, oliven og soltørret tomat m.fl.
En spegepølse på ca. 400 gram koster omkring 25 kr. Der laves typisk 20-22 spegepølser pr. batch.
Spegepølserne mister ca. 15-20% af vægten under røgning og modning.
Prisen er ekskl. moms
Pølserne fremstilles med vores egne krydderiblandinger
Vi står for alle ingredienserne til dine pølser – så du skal ikke bekymre dig om noget.
Vi bruger blandt andet naturtarme, rygspæk (til spegepølser), halssnitter samt vores egne unikke krydderiblandinger.
Derudover kan vi tilsætte bacon, ost, chili – eller lige præcis det, du ønsker.
Vi udleverer gerne et datablad på dine pølser med ingrdiensliste, nærringsindhold mm – helt gratis, når du vælger en standardopskrift.
Friske pølser pakkes løst i 5 kg papkasser inkl. holdbarheds etiket.
Ønsker du dem vakuumpakket, kan vi gøre det mod et ekstra gebyr.
Spegepølser vakuumpakkes altid enkeltvis.
Ja! Vi kan lave pølser efter din egen opskrift – eller udvikle en helt ny opskrift sammen med dig.
Vi er også godkendt til at lave økologiske pølser.
Vil du høre mere om at lav dine egne pølser af dit eget kød? Udfyld formularen ovenfor eller ring til os – vi hjælper dig med at få mest muligt ud af dit kød.
Copyright © 2025 | Lejre Mikropølsemageri