Få lavet dine egne pølser og spegepølser
Er du jæger? eller har du eget opdræt? vil du gerne have forarbejdet dine egne produkter? så kan du med fordel lade os stå for fremstillingen.
Alt det kræver er, at vildtet er udbenet, hvis det er vildsvin skal du kunne forevise en "ren" trikin test. Fuglevildt skal indleveret hakket!
Hvis det er dine egne dyr skal de være slagtet på et autoriseret slagteri. Kødet fragtes til os uden kølekæden brydes, du kan fx fragte det i termokasser med køleelementer.
Vi modtager svin, lam, ged, vildt, okse og kalv til fremstilling af spegepølser og middagspølser. Vi har et bredt udvalg af varianter, som du kan vælge mellem.
Vi kan vakuumpakke dine produkter så det passer dit behov. Skal varerne laves til videresalg kan du få lavet din egen etiket, som vi tager et mindre opstartsgebyr for lave.
![2019-10-28 08.37.43 Spegepølser](https://polsemageren.dk/wp-content/uploads/2020/09/2019-10-28-08.37.43-225x300.jpg)
Spegepølser
Kødet, vi modtager, skal være afpudset (fri for ben og brusk). Du kan både indlevere kødet som frost og som køl.
HUSK! I Hvis du fryser kødet ind, må du gerne trykke frostposerne flade, så de fylder mindre og er lettere at tø op.
Vi tilsætter selv spegepølserne 10-20% rygspæk, for at give spegepølsen den rette struktur.
Vi skal bruge 8 kg kød pr variant og min. 16 kg for at starte en produktion. Produktionstid ca 14 dage.
Forarbejdning af "eget" kød til spegepølser inkl. arbejdsløn, tarme, krydderier, røgning, kr. 49,50,- pr/kg færdig fars (ekskl. moms)
Har du spørgsmål, hører vi gerne fra dig. Du kan også sende os en besked ved at klikke her
Grillpølser, brunchpølser mv
Du kan både indlevere kødet som frost og som køl. Kødet skal være afpudset (fri for ben og brusk) gerne med en fedt procent på 10-12%.
Afhængig af hvilken pølse du vælger, skal vi bruge ca 18 kg kød pr. variant. Du får ca 32 kg færdige pølser retur.
Pølserne fremstilles med vores egne krydderiblandinger. Pakkes i kasser a 5 kg. Produktionstid ca 8 dage.
Forarbejdning af "eget" kød til pølser inkl. arbejdsløn, tarme, krydderier, røge/kogning, kr. 49,50,- pr/kg færdigvare (ekskl. moms)
Har du spørgsmål, hører vi gerne fra dig. Du kan også sende os en besked ved at klikke her
Individuelle løsninger
Vi fremstiller produkter efter dine ønsker som almindeligt lønarbejde. Har du selv en opskrift, som du ønsker vi skal følge, gør vi gerne det! Alternativt kan vi udvikle en for dig eller vi kan anvende en af vores egne - mulighederne er mange.
Vi er godkendt til at fremstille økologiske fødevarer.
Har du spørgsmål, hører vi gerne fra dig.